Metode

Indikatorer

Socioøkonomisk profil

Indikatorer, der bruges til at beskrive den socioøkonomiske profil, vises for Ishøj Kommune, sammenlignelige kommuner og hele Danmark samt inden for fem lokalområder indenfor Ishøj Kommune. De udvalgte sociodemografiske indikatorer udgør: kønsfordeling, medianalder, andelen af børn i alderen 0-1 år, 2-5 år, 6-9 år, 10-12 år, 13-15 år og 16-24 år, herkomst, median ækvivaleret husstandsindkomst, ækvivaleret husstandsindkomst opdelt i kvintiler, andel borgere i alderen 30 år eller ældre med grundskole som længst fuldførte uddannelse, andel borgere i alderen 30-65 år, der er arbejdsløse, samt familietypen. Herkomst er defineret ved dansk, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere og efterkommere inkluderer første og anden generation. Familietypen er kategoriseret som husstande bestående af 1 voksen uden børn, 2 voksne uden børn, 1 voksen med børn og 2 voksne med børn.    

Sundhed, trivsel og sociale levekår blandt børn og unge

I overensstemmelse med formålet om at beskrive sundhed og trivsel blandt Ishøj Kommunes børn og unge ved partnerskabets opstart samt at monitorere og evaluere partnerskabets aktiviteter er en række kendte og betydningsfulde indikatorer for sundhed, trivsel og sociale levekår blandt børn og unge i alderen 0-24 år udvalgt. Indikatorerne er udvalgt med udgangspunkt i indikatorer der indgår i rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2013 - 2021” (Kjærulff et al., 2025). Derudover er yderligere indikatorer fra andre datakilder, som relaterer sig til børn og unges sundhed, trivsel og sociale levekår også udvalgt. Disse inkluderer nationale trivselsmålinger i skolen, sundhedsplejerskernes registreringer om spædbørns sundhed og trivsel samt vægt og højde målinger blandt skolebørn, usundt kostmønster blandt unge, fritidsjob blandt 15-årige samt foreningsmedlemsskaber blandt børn og unge. Nedenfor beskrives datakilder og definitionen for hver indikator.
   

Sundhed

Fødsel før uge 37

Indikatoren fødsel før uge 37 er baseret på data fra Det Medicinske Fødselsregister. Andelen af fødsler før uge 37 er opgjort ud af totalt antal fødsler i opgørelsesåret.
 

Amning

Indikatoren amning er baseret på data fra Den Nationale Børnedatabase. Amning er defineret ved, andelen af børn, der fuldammes i de første 4 måneder (120 dage) efter fødslen/udskrivelse fra hospitalet ud af alle spædbørn, hvor sundhedsplejersken har registreret information om amning. Fuldamning vil sige, at barnet ernæres udelukkende ved modermælk.
 

Tobaksrøg i hjemmet

Indikatoren tobaksrøg i hjemmet er defineret på basis af data fra den Nationale Børnedatabase. Tobaksrøg i hjemmet er defineret som andelen af børn, hvor sundhedsplejersken ved etableringsbesøget har registreret, at de udsættes for tobaksrøg i hjemmet ud af alle spædbørn, hvor sundhedsplejersken har registreret information om tobaksrøg i hjemmet.
 

Børnevaccinationer

Indikatorerne for deltagelse i børnevaccinationsprogrammet er baseret på data fra Det Danske Vaccinationsregister. Børnevaccinationsprogrammet inkluderer vaccinationer mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib-infektion (DiTeKiPol/Hib), mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) og human papillomavirus (HPV). Indikatorerne fra børnevaccinationsprogrammet beskriver andelen af børn, der har fået første vaccination mod MFR, samt andelen af børn, der er færdigvaccineret med vaccinationerne mod DiTeKiPol/Hib, MFR og HPV. Indikatorerne er defineret i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger (Sundhedstyrelsen, 2024).

Første vaccination mod MFR

Første vaccination mod MFR anbefales når barnet er 15 måneder. Andelen af børn, der har modtaget første vaccination mod MFR er defineret som, andelen af børn, som har modtaget mindst én MFR-vaccination før udgangen af året, hvor barnet fylder 2 år, ud af det totale antal børn der fylder 2 år i opgørelsesåret. Mindst én af barnets forældre skal desuden være i Det Centrale Personregister det år, hvor barnet er født.

Færdigvaccineret mod MFR

Mod MFR skal der gives 2 vaccinationer, hvor den 2. vaccination skal gives, når barnet fylder 4 år. Andelen, der er færdigvaccineret mod MFR, er defineret ved andelen af børn, der har modtaget 2 vaccinationer før udgangen af året, hvor børnene fylder 5 år i opgørelsesåret. Mindst én af barnets forældre skal desuden være i Det Centrale Personregister det år, hvor barnet er født.

Færdigvaccineret mod DiTeKiPol/Hib

Mod DiTeKiPol/Hib skal der gives 4 vaccinationer, hvor den 4. vaccination skal gives, når barnet fylder 5 år. Andelen, der er færdigvaccineret mod DiTeKiPol/Hib, er defineret ved andelen af børn, der har modtaget 4 vaccinationer før udgangen af året, hvor børnene fylder 6 år i opgørelsesåret. Mindst én af barnets forældre skal desuden være i Det Centrale Personregister det år, hvor barnet er født.

Færdigvaccineret mod HPV

Mod HPV skal der gives 2 vaccinationer fra barnet fylder 12 år (vaccinationen skal gives med mindst 5 måneders interval, men skal være færdiggjort inden 13 måneder). Andelen, der er færdigvaccineret mod HPV er defineret ved andelen af børn har modtaget 2 vaccinationer før udgangen af året, hvor barnet fylder 14 år i opgørelsesåret. Mindst én af barnets forældre skal desuden være i Det Centrale Personregister det år, hvor barnet fylder 12 år.
 

Overvægt

På hjemmesiden beskrives moderat til svær overvægt blandt spædbørn i alderen 6-10 måneder, indskolingsbørn og udskolingsbørn samt svær overvægt blandt unge i alderen 16-24 år.

Overvægt blandt spædbørn

Indikatoren overvægt blandt spædbørn er baseret på data fra Den Nationale Børnedatabase og beregnet ved brug af WHO’s ”Child Growth Standards” (WHO, 2006). Denne vækstreference er anbefalet af WHO og Sundhedsstyrelsen til monitorering af overvægt blandt små børn (Sjöberg et al., 2017). WHO’s vækstreferencer bruger z-scores til at vise, hvor meget et barns vækst afviger fra gennemsnittet. En z-score på 0 udgør i denne sammenhæng gennemsnittet hos spædbørn. Z-scoren bruges til at klassificere vægtstatus hos børn 0–5 år: undervægt (< -2), normalvægt (-2 til +1), risiko for overvægt (+1 til +2), overvægt (+2 til +3) og svær overvægt (> +3) (Sjöberg et al., 2017). Andelen af spædbørn med moderat eller svær overvægt er defineret ved andelen af spædbørn med en z-score over 2 ud af alle spædbørn i alderen 6-10 måneder med målinger på vægt/højde hos sundhedsplejersken.

Overvægt blandt indskolingsbørn

Indikatoren overvægt blandt indskolingsbørn er baseret på data fra Den Nationale Børnedatabase. Moderat og svær overvægt er defineret ud fra Sundhedsdatastyrelsens definition baseret på køns- og aldersstandardiserede BMI-kurver (Sundhedsdatastyrelsen, 2026). Alle målinger for børn i alderen 5 til 9 år medtages, og ved flere indberetninger for samme barn anvendes den første måling. Fødselsårgangen, der opgøres i det givne år, er børn, der fylder 8 år i opgørelsesåret. Andelen af indskolingsbørn med overvægt er defineret ved, andelen af indskolingsbørn med moderat eller svær overvægt ud af totalt antal børn, der er målt/vejet af sundhedsplejersken.

Overvægt blandt udskolingsbørn

Indikatoren overvægt blandt udskolingsbørn er baseret på data fra Den Nationale Børnedatabase. Moderat og svær overvægt er defineret ud fra Sundhedsdatastyrelsens definition baseret på køns- og aldersstandardiserede BMI-kurver (Sundhedsdatastyrelsen, 2026). Alle målinger for børn i alderen 13 til 16 år medtages, og ved flere indberetninger for samme barn anvendes den sidste måling. Fødselsårgangen, der opgøres i det givne år, er børn, der fylder 16 år i opgørelsesåret. Andelen af udskolingsbørn med overvægt er defineret ved, andelen af udskolingsbørn med moderat eller svær overvægt ud af totalt antal børn, der er målt/vejet af sundhedsplejersken.

Svær overvægt blandt unge

Indikatoren svær overvægt blandt unge i alderen 16-24 år er defineret på basis af to spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det?’ fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (Jensen et al., 2022). Spørgsmålene lyder således: ”Hvor høj er du (uden sko)?”, med svar angivelse i centimeter og ”Hvor meget vejer du i hele kg (uden tøj)?”, med svar angivelse i kilogram. Baseret på selvrapporteret højde og vægt beregnes svarpersonens Body Mass Index (BMI) og en person med svær overvægt defineres ved BMI ≥ 30. BMI-kategoriseringen er anbefalet for voksne fra 18 år og opefter, idet BMI for børn og unge afhænger af alder, køn og pubertetsudvikling. BMI-kategorisering for svær overvægt defineret ved BMI ≥ 30 er imidlertid også anvendt i denne opgørelse for unge i alderen 16-17 år. Andelen af unge med svær overvægt er defineret ved de personer, der har et BMI ≥ 30, ud af alle unge i alderen 16-24 år, der har besvarer spørgsmålene om vægt og højde i spørgeskemaet.
 

Tandsundhed

Indikatorerne tandsundhed blandt 5-årige og tandsundhed blandt 15-årige er baseret på data fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Ifølge lovgivningen skal tandplejen registrere børns tandstatus i alderen 5, 7, 12 og 15 år. Tandlægebesøg, der ligger ± 366 dage fra 5-års-/15-årsfødselsdagen er inkluderet. Ved flere tandeftersyn i denne periode, inkluderes tandeftersynet foretaget tættest på barnets 5-års-/15-årsfødselsdag i analysen. Andelen af 5-årige/15-årige børn med god tandsundhed er defineret ved andelen af børn uden caries i tænderne ud af 5-årige/15-årige med mindst ét tandlægebesøg. På udtrækstidspunktet for opgørelsen ved projektstart var databasen SCOR under omlægning, og derfor kunne data til og med 2023 udelukkende tilgås.
 

Nye tilfælde af angst blandt unge

Indikatoren nye tilfælde af angst blandt unge er baseret på data fra Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Andelen af nye tilfælde af angst blandt unge er defineret ved andelen af unge, der får stillet angstdiagnosen på et dansk hospital og/eller har indløst recepter på apoteket på lægemidler til behandling af angst, ud af den totale population i alderen 16-24 år. Angstdiagnosen er defineret ved koderne F40.1 og F41.1 jævnfør WHO’s International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems version 10 (ICD-10). Lægemidler til behandling af angst er defineret ved lægemidler med indikationskoder 163 og 371(Hvidberg et al., 2016; Schiøtz et al., 2017).
 

Nye tilfælde af depression blandt unge

Indikatoren nye tilfælde af depression blandt unge er baseret på data fra Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Andelen af nye tilfælde af depression blandt unge er defineret ved andelen af unge, der får stillet depressionsdiagnosen på et dansk hospital og/eller har indløst recepter på apoteket på lægemidler til behandling af depression, ud af den totale population i alderen 16-24 år. Depressionsdiagnosen er defineret ved ICD-10-koderne F32 og F33. Lægemidler til behandling af depression er defineret ved Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) kode N06A med tilhørende indikationskode 168 (Hvidberg et al., 2016).
 

Lav grad af mental sundhed

Indikatoren lav grad af mental sundhed blandt unge er baseret på spørgsmålsbesvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det?’ fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (Jensen et al., 2022). Andelen af unge i alderen 16-24 år med lav grad af mental sundhed er defineret på baggrund af 12 spørgsmål om fysisk og mentalt sundhed (SF-12), hvoraf der udregnes en samlet score for den mentale helbredskomponent (Ware et al., 1996). Andelen af unge med lav grad af mental sundhed er defineret ved andelen med en score på 35,76 eller derunder ud af total antal unge i alderen 16-24 år, der har besvaret spørgsmålene om mental sundhed i spørgeskemaet.
 

Fysisk inaktivitet

Indikatoren fysisk inaktivitet blandt unge er basere på data fra spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det?’ fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (Jensen et al., 2022). Fysisk inaktivitet måles ved tid brugt på aktiviteter af hård eller moderat intensitet. Spørgsmålene lyder således: ”De følgende spørgsmål handler om, hvor fysisk aktiv du er i din fritid og ved transport (inkl. transport til og fra arbejde/skole/uddannelse)”. ”På en typisk uge, hvor meget tid bruger du i alt på moderat og hård fysisk fysisk aktivitet, hvor din vejrtrækning øges?” med svarkategorierne: ”Mindre end ½ time (mindre end 30 minutter)”, ”½ til 1½ time (30-89 minutter)”, ”1½ til 2½ time (90-149 minutter)”, ”2½ time til 5 timer (150-299 minutter)”, ”5 timer eller mere (300 minutter eller mere)”. Og ”Hvor meget af den tid, du angav i det foregående spørgsmål, bruge du i alt på hård fysisk aktivitet, hvor du bliver så forpustet, at det er svært at tale?” med svarkategorierne: ”Mindre end ½ time (mindre end 30 minutter)”, ”½ til 1 time (30-59 minutter)”, ”1 til 1½ time (60-89 minutter)”, ”1½ time til 2½ timer (90-149 minutter)”, ”2½ timer eller mere (150 minutter eller mere)”. WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet for voksne lyder på mindst 150-300 minutters fysisk aktivitet ved moderat intensitet per uge eller mindst 75-150 minutters fysisk aktivitet ved hård intensitet per uge (eller en ækvivalent kombination heraf. I denne opgørelse anvendes minimumsanbefalingerne for voksne til unge i alderen 16-24 år. Se referencer for en mere detaljeret beskrivelse af inddelingen af fysisk aktivitet) (WHO, 2020). Andelen af unge, der er fysisk inaktive, er defineret ved andelen, som ikke opfylder WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet ud af totalt antal unge i alderen 16-24 år, der har besvaret spørgsmålene om fysisk aktivitet i spørgeskemaet.
 

Usundt kostmønster blandt unge

Indikatoren usundt kostmønster blandt unge er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det?’ fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (Jensen et al., 2022). Opgørelsen af befolkningens kostmønster tager udgangspunkt i en kostscore, der kan ses som et samlet udtryk for kostens sundhed og kvalitet (Rostgaard-Hansen et al., 2023). På baggrund af indtaget af fire kostfaktorer (frugt, grønt, fisk og fedt) er der konstrueret et samlet mål, hvor det i alt er muligt at score 0-8 point. En højere score indikerer sundere kostvaner. Personer med et usundt kostmønster er defineret ved en lav kostscore (0-2 point). Personer med usundt kostmønster har typisk et lavt indtag af frugt, grøntsager og fisk samt et højt indtag af fedt, især mættet fedt. Gruppen er kendetegnet ved, at der i høj grad er behov for og plads til forbedring af kostvanerne (Jensen et al., 2022). Andelen af unge i alderen 16-24 år med usundt kostmønster er defineret ved andelen med en score på 0-2 point ud af total antal unge i alderen 16-24 år, der har besvaret spørgsmålene om kostmønster i spørgeskemaet.
 

Daglig rygning blandt unge

Indikatoren daglig rygning blandt unge er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det?’ fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (Jensen et al., 2022). Spørgsmålet om daglig rygning lyder således: ”Ryger du? (gælder ikke e-cigaretter)” med svarkategorierne: ”Ja, hver dag”, ”Ja, mindst én gang om ugen”, ”Ja, sjældnere end hver uge”, ” Nej, jeg er holdt op” og ”Nej, jeg har aldrig røget”. Andelen af unge, der ryger dagligt, er defineret ved andelen, der har svaret ”Ja, hver dag”, ud af total antal unge i alderen 16-24 år, der har besvaret spørgsmålet om daglig rygning i spørgeskemaet.
   

Trivsel

Trivsel blandt spædbørn

Sundhedsplejerskernes registrering af bemærkninger til søvn, sprog og kommunikation og motorisk er valgt som et mål for nedsat trivsel blandt spædbørn. En bemærkning angiver, at sundhedsplejersken har observeret forhold, som kræver særlig opmærksomhed, opfølgning eller eventuelt henvisning til et kommunalt tilbud eller yderligere udredning i almen praksis (Sundhedsstyrelsen, 2019). Indikatorerne søvn blandt spædbørn, sprog og kommunikation blandt spædbørn og motorisk udvikling blandt spædbørn er baseret på data fra Databasen Børns Sundhed. Andelen af spædbørn med nedsat trivsel er defineret ved at sundhedsplejerskens har registreret en bemærkning til henholdsvis søvn, sprog og kommunikation og motorisk udvikling ved besøget når barnet er i alderen 8-10 måneder. Data fra sundhedsplejerskernes besøg, hvor barnet er 8-10 måneder, er anvendt, da det forventes, at barnet på dette tidspunkt har indhentet eventuelle tidlige vanskeligheder af forbigående karakter (Pant et al., 2019). Landsgennemsnittet for disse indikatorer er beregnet på basis af data fra 32 af de 33 kommuner, der indgår i Databasen Børns Sundhed. Data fra Halsnæs kommune indgår ikke, da de kræver en yderligere godkendelse.
 

Trivsel blandt 6-9-årige

Indikatorerne trivsel blandt 6-9-årige (0.-3.-klasse) er defineret på basis af data fra Den Nationale Trivselsmåling. Relevante spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen er udvalgt, så de beskriver elevernes generelle trivsel bedst muligt. De spørgsmål, der er inkluderet i analyserne, er: 1) Er du glad for din skole? (indikatoren glad for skolen); 2) Er du glad for din klasse? (indikatoren glad for klassen); 3) Føler du dig alene i skolen? (indikatoren føler sig ikke alene); 6) Har du ondt i maven, når du er i skole? (indikatoren har ikke ondt i maven); 7) Har du ondt i hovedet, når du er i skole? (indikatoren har ikke ondt i hovedet); og 8) Er du god til at løse dine problemer? (indikatoren god til at løse problemer).

I spørgeskemaet til børn i 0.-3.-klasse er der 3 svarmuligheder udover muligheden for at angive, at man ikke ønskede at svare. Indikatorerne for trivsel blandt 6-9-årige (0.-3.-klassetrin) er opgjort for elever i skoleåret 2023/2024. Kategoriseringen af spørgsmålene kan ses i Tabel A nedenfor.
   

Tabel A: Spørgsmål fra Den Nationale Trivselsmåling for 0.-3.-klasse, der indgår i analysen  

Spm.nr.	Spørgsmål	Svarkategorier	Kodning	Opgøres
1	Er du glad for din skole?	Ja, meget	1	Andelen, der er glade for deres skole.
		Ja, lidt	0
		Nej	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
2	Er du glad for din klasse?	Ja, meget	1	Andelen, der er glade for deres klasse.
		Ja, lidt	0
		Nej	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
3	Føler du dig alene i skolen?	Ja, tit	0	Andelen, der ikke føler sig alene i skolen.
		Ja, nogle gange	0
		Nej	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
6	Har du ondt i maven, når du er i skole?	Ja, tit	0	Andelen, der ikke har ondt i maven.
		Ja, nogle gange	0
		Nej	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
7	Har du ondt i hovedet, når du er i skole?	Ja, tit	0	Andelen, der ikke har ondt i hovedet.
		Ja, nogle gange	0
		Nej	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
8	Er du god til at løse dine problemer?	Ja, for det meste	1	Andelen, der for det meste er god til at løse sine problemer.
		Ja, nogle gange	0
		Nej	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret

Kilde: Den Nationale Trivselsmåling, spørgeskema 0.-3. klasse (Børne-og-Undervisningsministeriet, 2026a).

     

Trivsel blandt 10-15-årige

Indikatorerne trivsel blandt 10-15-årige (4.-9.-klasse) er defineret på basis af data fra Den Nationale Trivselsmåling. Relevante spørgsmål fra spørgeskemaundersøgelsen er udvalgt, så de beskriver elevernes generelle trivsel bedst muligt. De enkeltstående spørgsmål, der er inkluderet i analyserne, er: 1) Er du glad for din skole? (indikatoren glad for skolen); 2) Er du glad for din klasse? (indikatoren glad for klassen); 9) Føler du dig ensom? (indikatoren føler sig ikke ensom); 10) Hvor tit har du ondt i maven? (indikatoren har ikke ondt i maven); 11) Hvor tit har du ondt i hovedet? (indikatoren har ikke ondt i hovedet); og 13) Føler du dig tryg i skolen? (indikatoren føler sig tryg).

Desuden er to skalaer for trivsel anvendt. Skala for lav trivsel og samhørighed baseret på spørgsmålene 2, 9, 14, 13, 33, 35 (indikatoren lav trivsel og sømhørighed) og skala lav elevtrivsel baseret på spørgsmålene 1, 7, 9, 10, 12, 14, 26, 34, 35 (indikatoren lav elevtrivsel).

I spørgeskemaet til børn i 4.-9. klasserne er der 5 svarmuligheder, udover muligheden for at angive, at man ikke ønskede at svare. Indikatorerne for trivsel blandt 10-15-årige (4.-9.-klassetrin) er opgjort for elever i skoleåret 2023/2024. Kategoriseringen af de enkeltstående spørgsmål kan ses i Tabel B nedenfor.
   

Tabel B: Spørgsmål fra Den Nationale Trivselsmåling for 4.-9.-klasse, der indgår i analysen  

Spm.nr.	Spørgsmål	Svarkategorier	Kodning	Opgøres
1	Er du glad for din skole?	Meget tit	1	Andelen, der tit eller meget tit er glade for deres skole.
		Tit	1
		En gang i mellem	0
		Sjældent	0
		Aldrig	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
2	Er du glad for din klasse?	Meget tit	1	Andelen, der tit eller meget tit er glade for deres klasse.
		Tit	1
		En gang i mellem	0
		Sjældent	0
		Aldrig	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
9	Føler du dig ensom?	Meget tit	0	Andelen, der sjældent eller aldrig føler sig alene i skolen.
		Tit	0
		En gang i mellem	0
		Sjældent	1
		Aldrig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
10	Hvor tit har du ondt i maven?	Meget tit	0	Andelen, der sjældent eller aldrig har ondt i maven.
		Tit	0
		En gang i mellem	0
		Sjældent	1
		Aldrig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
11	Har du ondt i hovedet, når du er i skole?	Meget tit	0	Andelen, der sjældent eller aldrig ikke har ondt i hovedet
		Tit	0
		En gang i mellem	0
		Sjældent	1
		Aldrig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
13	Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?	Altid	1	Andelen, der altid eller for det meste føler sig trygge i skolen.
		For det meste	1
		En gang i mellem	0
		Sjældent	0
		Aldrig	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret

Kilde: Den Nationale Trivselsmåling, spørgeskema 4.-9. klasse (Børne-og-Undervisningsministeriet, 2026b).

     

Lav trivsel og samhørighed blandt 10-15-årige (skala)

Indikatoren for lav trivsel og samhørighed blandt 10-15-årige (4.-9. klasse) er baseret på data fra Den Nationale Trivselsmåling. Skalaen for lav trivsel og samhørighed blandt 10-15-årige (4.-9. klasse) er udviklet af Camilla Gejl Møller (Møller et al., 2026). Den består af spørgsmålene 2, 9, 14, 13, 33, 35, hvor bekymrende svar er kodet 1. En score på 3 eller derover indikerer lav trivsel og samhørighed i skolen. Andelen af elever med lav trivsel og samhørighed er defineret ved, andelen med en score på 3 eller derover. Kodningen af skalaen for lav trivsel og samhørighed kan ses i Tabel C nedenfor.
   

Tabel C: Kodning af de seks spørgsmål fra den nationale trivselsmåling for 4.-9.-klasse, der indgår i skalaen for lav trivsel og samhørighed  

Spm.nr.	Spørgsmål	Svarværdier	Kategorisering/kodning (hvor “1” er udtryk for “bekymrende svar”)
1	Er du glad for din klasse?	Meget tit	0
		Tit	0
		En gang i mellem	0
		Sjældent	1
		Aldrig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
9	Føler du dig ensom?	Meget tit	1
		Tit	1
		En gang i mellem	0
		Sjældent	0
		Aldrig	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
13	Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?	Altid	0
		For det meste	0
		En gang i mellem	0
		Sjældent	1
		Aldrig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
14	Er du blevet mobbet i dette skoleår?	Meget tit	1
		Tit	1
		En gang i mellem	1
		Sjældent	1
		Aldrig	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
33	Jeg føler, at jeg hører til på skolen.	Helt enig	0
		Enig	0
		Hverken enig eller uenig	1
		Uenig	1
		Helt uenig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
35	De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme.	Helt enig	0
		Enig	0
		Hverken enig eller uenig	0
		Uenig	1
		Helt uenig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret

Kilde: Den Nationale Trivselsmåling, spørgeskema 4.-9. klasse (Børne-og-Undervisningsministeriet, 2026b)

I skalaen er ubesvarede spørgsmål håndteret i lighed med den metode som anvendes af Børne- og Undervisningsministeriet til at håndtere missing i skalaen for lav elevtrivsel. Hvis eleven har minimum tre bekymrende svar, kategoriseres de som havende lav trivsel og samhørighed uanset om et eller flere af de resterede spørgsmål, der indgår i skalaen, er ubesvaret. Eleverne kodes som ikke at have lav trivsel og samhørighed hvis de opfylder et af tre følgende krav: 1) alle spørgsmål besvaret og eleven har to eller færre bekymrende svar; 2) eleven har ét ubesvaret spørgsmål og max ét bekymrende svar; 3) eleven har to ubesvarede spørgsmål og ingen bekymrende svar. De resterende elever medtages ikke i analyserne.      

Lav elevtrivsel blandt 10-15-årige (skala)

Indikatoren for lav elevtrivsel blandt 10-15-årige (4.-9. klasse) er baseret på data fra Den Nationale Trivselsmåling. Skalaen for lav elevtrivsel består af spørgsmålene 1, 7, 9, 10, 12, 14, 26, 34, 35, hvor bekymrende svar er kodet 1. Lav elevtrivsel er defineret ved en score på 3 eller derover (Børne-og-Undervisningsministeriet, 2025). De procentvise andele for lav elevtrivsel i skolen bør fortolkes som en indikation på en sandsynlig nuværende eller fremtidig mistrivsel i skolen (Børne-og-Undervisningsministeriet, 2025). Andelen af elever med lav elevtrivsel er defineret ved, andelen med en score på 3 eller derover. Kodningen af skalaen for lav elevtrivsel kan ses i Tabel D nedenfor.
   

Tabel D: Kodning af de ni spørgsmål fra den Nationale Trivselsmåling for 4.-9.-klasse, der indgår i skalaen for lav elevtrivsel  

Spm.nr.	Spørgsmål	Svarværdier	Kategorisering/kodning (hvor “1” er udtryk for “bekymrende svar”)
1	Er du glad for din skole?	Meget tit	0
		Tit	0
		En gang i mellem	0
		Sjældent	1
		Aldrig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
7	Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?	Meget tit	0
		Tit	0
		En gang i mellem	0
		Sjældent	1
		Aldrig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
9	Føler du dig ensom?	Meget tit	1
		Tit	1
		En gang i mellem	0
		Sjældent	0
		Aldrig	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
10	Hvor tit har du ondt i maven?	Meget tit	1
		Tit	1
		En gang i mellem	0
		Sjældent	0
		Aldrig	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
12	Er du bange for at blive til grin i skolen?	Altid	1
		For det meste	1
		En gang i mellem	0
		Sjældent	0
		Aldrig	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
14	Er du blevet mobbet i dette skoleår?	Meget tit	1
		Tit	1
		En gang i mellem	1
		Sjældent	0
		Aldrig	0
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
26	Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen?	Meget tit	0
		Tit	0
		En gang i mellem	0
		Sjældent	1
		Aldrig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
34	Jeg kan godt lide pauserne i skolen.	Helt enig	0
		Enig	0
		Hverken enig eller uenig	1
		Uenig	1
		Helt uenig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret
35	De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme.	Helt enig	0
		Enig	0
		Hverken enig eller uenig	0
		Uenig	1
		Helt uenig	1
		Jeg ønsker ikke at svare	Ubesvaret

Kilde: Indikatorer for lav elevtrivsel (Børne-og-Undervisningsministeriet, 2025).

I skalaen er ubesvarede spørgsmål håndteret i lighed med den metode som anvendes af Børne- og Undervisningsministeriet. Hvis eleven har minimum tre bekymrende svar, kategoriseres de som havende lav elevtrivsel uanset om et eller flere af de resterede spørgsmål, der indgår i skalaen, er ubesvaret. Eleverne kodes som ikke at have lav elevtrivsel hvis de opfylder et af tre følgende krav: 1) alle spørgsmål besvaret og eleven har to eller færre bekymrende svar; 2) eleven har ét ubesvaret spørgsmål og max ét bekymrende svar; 3) eleven har to ubesvarede spørgsmål og ingen bekymrende svar. De resterende elever medtages ikke i analyserne.      

Uønsket alene blandt unge

Indikatoren uønsket alene blandt unge er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelsen ’Hvordan har du det?’ fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (Jensen et al., 2022). Spørgsmålet om at være uønsket alene lyder således: ”Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?”, med svarkategorierne: ”Ja, ofte”, ”Ja, en gang imellem”, ”Ja, men sjældent” og ”Nej”. Andelen af unge, der er uønsket alene, er defineret ved andelen, der har svaret ”Ja, ofte”, ud af total antal unge i alderen 16-24 år, der har besvaret spørgsmålet i spørgeskemaet.
 

Foreningsmedlemsskaber

Indikatoren foreningsmedlemskaber er baseret på data fra Centralt Foreningsregister. Alle foreninger i DGI, DIF og Dansk Firmaidræt indrapporterer antallet af medlemmer i givne aldersgrupper. Et individ kan godt deltage i flere aktivitetstyper og/eller flere foreninger og dermed indgå i opgørelsen med et eller flere medlemskaber. Antal medlemskaber per person i er opgjort for aldersgrupperne 0-6 år, 7-12 år, 13-18 år og 19-24 år. Aldersgrupperne er defineret i registeret. Antal personer i aldersgrupperne er defineret ud fra Det Centrale Personregister. Data fra Centralt Foreningsregister er ikke personhenførbare og kan derfor ikke opgøres inden for lokalområder eller forældrenes socioøkonomiske position.
   

Sociale levekår

Børnefattigdom

Indikatoren børnefattigdom er baseret på data fra Familieindkomstregistret og Arbejdsmarkedsklassifikationsmodulet. Indikatoren for børnefattigdom er defineret ved relativ fattigdom, med en optælling af andelen af børn (personer under 15 år), hvor familiens ækvivalerede disponible indkomst er under fattigdomsgrænsen. Børn, hvor begge forældre er studerende, er ikke med i optællingen. Fattigdomsgrænsen er defineret ved 50 % af medianindkomsten for befolkningen, tilsvarende til definitionen, der benyttes af Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) (OECD, 2026). Medianindkomsten er defineret som den midterste indkomst i indkomstfordelingen blandt alle danskere. Dvs. 50 % har indkomst over medianindkomsten og 50 % har indkomst under medianindkomsten. Den ækvivalerede disponible indkomst er bestemt på baggrund af familiens størrelse (antal børn og voksne) og familiens disponible indkomst. Ækvivaleringen tager højde for familiens størrelse og eventuelle økonomiske fordele ved stordriftsfamilier. Andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, er er opgjort ud af alle børn i alderen 0-14 år, hvor begge forældre ikke er studerende.
 

Fritidsjob blandt 15-årige

Indikatoren fritidsjob blandt 15-årige er baseret på data fra Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Et fritidsjob er defineret ved en indkomst i det givne år registreret med koderne: 110, 111, 120, 121, 131-137. Denne definition er i tråd med definitionen anvendt af Danmarks Statistik (Schultz, 2025). Andelen af 15-årige, der har et fritidsjob, er defineret som andelen, der har haft en indkomst i det givne år ud af personer, der fylder 15 år i opgørelsesåret.
 

Ungdomsuddannelse blandt 24-årige

Indikatoren ungdomsuddannelse blandt 24-årige er baseret på data fra Uddannelsesregisteret. Andelen af unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er defineret ved andelen af unge, der i slutningen af året inden den unge som fylder 24 år har gennemført en ungdomsuddannelse ud af alle der fylder 24 år i opgørelsesåret. En ungdomsuddannelse er enten gennemført gymnasial uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse.
 

Ingen arbejdsmarkedstilknytning blandt 24-årige uden ungdomsuddannelse

Indikatoren ingen arbejdsmarkedstilknytning blandt unge uden ungdomsuddannelse er baseret på data fra Arbejdsmarkedsklassifikationsmodulet. Ingen arbejdsmarkedstilknytning er defineret ved koderne 210, 330 og 410 samt ingen registrering i socioøkonomisk klassifikation version 13 defineret af Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, 2021). Andelen af unge uden arbejdsmarkedstilknytnings er defineret ved andelen af unge, der det givne år ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, ud af totalt antal 24-årige som ved indgangen til opgørelsesåret ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. En ungdomsuddannelse er enten gennemført gymnasial uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse.  

Referencer

Børne-og-Undervisningsministeriet. (2025). Indikatorer for lav elevtrivsel. I Børne- og Undervisningsministeriet, København. [Tilgået 10. marts 2026]. Tilgængelig fra https://uvm.dk/media/t1ljmu2b/250226-indikatorer-for-lav-elevtrivsel-boerne-og-undervisningsministeriet-februar-2025-2.pdf.

Børne-og-Undervisningsministeriet. (2026a). Den nationale trivselsmåling: Spørgeskema til elev i 0. - 3. klasse. I Børne- og Undervisningsministeriet, København. [Tilgået 11. marts 2026]. Tilgængelig fra https://uvm.dk/media/tjajku35/191120-spoergeskema-til-trivselsmaaling-0-3-klasse-ua.pdf.

Børne-og-Undervisningsministeriet. (2026b). Den nationale trivselsmåling: Spørgeskema til elev i 4. - 9. klasse. I Børne- og Undervisningsministeriet, København. [Tilgået 11. marts 2026]. Tilgængelig fra https://uvm.dk/media/yd2luyp1/191120-spoergeskema-til-trivselsmaaling-4-9-klasse-ua.pdf.

Danmarks Statistik. (2021). Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM). Danmarks Statistiks hjemmeside [Tilgået 1. april 2026]. Tilgængelig fra:https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/Personindkomst/SOCIO13.

Hvidberg, M. F., Johnsen, S. P., Glümer, C., Petersen, K. D., Olesen, A. V., & Ehlers, L. (2016). Catalog of 199 register-based definitions of chronic conditions. Scandinavian journal of public health, 44(5), 462–479.

Jensen, H. A. R., Davidsen, M., Møller, S. R., Román, J. E. I., Kragelund, K., Christensen, A. I., & Ekholm, O. (2022). Danskernes sundhed: Den nationale sundhedsprofil 2021. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen.

Kjærulff, T. M., Nielsen, M. B., Davidsen, M., & Ersbøll, A. K. (2025). Social ulighed i sundhed og sygdom: Udviklingen i Danmark i perioden 2013–2021.

Møller, C. G., Christensen, K. B., Krøllner, R. F., Ersbøll, A. K., Holstein, B. E., Cross, D., & Madsen, K. R. (2026). Students’ school well-being: Development and validation of a new measure for 10-16-year-olds in Denmark. submitted.

OECD. (2026). OECD Income Distribution Database (IDD): Gini, poverty, income, methods and concepts. Paris: OECD; [Tilgået 12. februar 2026]. Tilgængelig fra: https://www.oecd.org/social/income-distribution-database.htm.

Pant, S. W., Pedersen, T. P., Ammitzbøll, J., Holstein, B. E., & Skovgaard, A. M. (2019). Børns mentale helbred og sundhed: En undersøgelse af nul-til otteårige i Region Hovedstaden i 2002-2017. Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed.

Rostgaard-Hansen, A. L., Lau, C. J., Halkjær, J., Olsen, A., & Toft, U. (2023). An updated validation of the Dietary Quality Score: associations with risk factors for cardiometabolic diseases in a Danish population. European Journal of Nutrition, 62(4), 1647–1656.

Schiøtz, M. L., Stockmarr, A., Høst, D., Glümer, C., & Frølich, A. (2017). Social disparities in the prevalence of multimorbidity–A register-based population study. BMC public health, 17(1), 422.

Schultz, K. (2025). Stor stigning i andel af 15-årige med et fritidsjob. I Danmarks Statistik. [Tilgået 10. marts 2026]. Tilgængelig fra https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-03-04-stor-stigning-i-andel-af-15-aarige-med-et-fritidsjob.

Sjöberg, C. B., Johansen, A., Rasmussen, M., & Due, P. (2017). Overvægt blandt børn i Region Hovedstaden i perioden 2002-2014. I Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Tilgængelig fra https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2017/overvaegt_blandt_boern_i_region_hovedstaden_i_perioden_2002-2014.

Sundhedsdatastyrelsen. (2026). Sundhedsdatabanken - Graviditet og småbørn. I Sundhedsdatastyrelsen, København. [Tilgået 10. marts 2026]. Tilgængelig fra:https://sundhedsdatabank.dk/behandling-og-pleje/graviditet-og-smaaboern.

Sundhedsstyrelsen. (2019). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen, København.

Sundhedstyrelsen. (2024). Børnevaccinationsprogrammet 2023 - Årsrapport. I København. [Tilgået 10. marts 2026]. Tilgængelig fra: https://www.sst.dk/media/uxlbx4uz/boernevaccination-aarsrapport-2023.pdf.

Ware, J. E., Kosinski, M., & Keller, S. D. (1996). A 12-Item Short-Form Health Survey: construction of scales and preliminary tests of reliability and validity. Medical care, 34(3), 220–233.

WHO. (2006). Child Growth Standards. I World Health Organization, Geneva. [Tilgået 10. marts 2026]. Tilgængelig fra: https://www.who.int/tools/child-growth-standards/software.

WHO. (2020). WHO guidelines on physical activity and sedentary behaviour. World Health Organization, Geneva.